wpe8.jpg (4244 bytes)

Onsdag d. 19. maj kl. 16.00 på Bergmann Café

20 fremmødte.

 

Referat

Nyt fra Styringsgruppen

Per Mouritsen har trukket sig fra Styringsgruppen. Ungdomsrådsmødet indsupplerede i stedet Lasse Præstegaard og Mira Jensen.

Styringsgruppen foreslog, at vi melder os ud af U-Nettet. Forslaget blev vedtaget.

Styringsgruppen informerede om det nystartede amtslige ungdomsrådssamarbejde.

Styringsgruppen informerede om den nye informationsstrategi, som indebærer et nyhedsbrev hver anden måned samt jævnlige nyheder på en e-mail-liste. Deltagerne på mødet opfordredes til at indsende e-mail-adresser til Styringsgruppen - [email protected]

Styringsgruppen har modtaget en henvendelse fra Ungdomsskolen om forslag til programmet for næste skoleår. Deltagerne på mødet opfordredes til at give forslag til Ungdomsskolen eller Styringsgruppen.

 

Nyt fra udvalgene

Strandfest

Festen har udviklet sig til et samarbejde med roklubben på Østerstrand d. 19. juni. Udvalget vil lave forskellige aktiviteter og har kontakt til forskellige bands, som vil komme og spille. Billetter kan købes for 20 kr. hos udvalget.

 

Schwitz

Bladet eksisterer ikke længere, men der er planer om en ny opstart efter sommerferien.

 

Radio

Der er indgået en aftale med Radio Limfjord om, at de, som vil lave radio, kan indgå i et kursusforløb på radioen. Hvis der bliver nok, kan holdet køres som en selvstændig gruppe.

 

Rollespil

Det første live rollespil foregår lørdag d. 22. maj kl. 13.00 i Legind Skov. Der er på nuværende tidspunkt 10 tilmeldinger, og yderligere 15 har vist interesse. Deltagerne på mødet opfordredes til at tilmelde sig til udvalget – [email protected]

 

Internationalt

U-Nettet afholder en international sommerlejr i ferien. Interesserede kan kontakte Styringsgruppen.

Udvalget arbejder i øjeblikket med kontakter til ungdomsråd i Italien, Skotland og Sydafrika.

 

Politisk

Mors er ungdomskommune og har modtaget til 2 mio. til tiltag for unge. Udvalget har deltaget på konferencer om ungdomskommuneforsøget og fortalte, at der snart vil komme et nyhedsbrev om forsøget. Udvalget fortalte også, at der en afsat en pulje til unge aktiviteter i forsøget.

 

Forslag til nye udvalg

Det blev foreslået igen i år at lave et udvalg, som arrangerer en idrætsnat i efteråret.

 

Ansøgninger

Strandfest-udvalget ansøgte om 4.000 kr. til strandfesten d. 19. juni. Ansøgningen blev imødekommet.

 

Evt.

Det næste møde bliver kort efter sommerferien.

 

Styringsgruppen

Tilbage